Juleturen november 2021: Nyborg – Kerteminde.
”Min Amanda var fra Kerteminde
Og hun kom til København i fjor.
Sikke hendes øjne kunne skinne,
Hendes tænder var som perlemor,
Hun var slank og rank, og jeg vil anta´, cirka tyve tommer i figur.
Og jeg gik på livet med Amanda,
Hver engang hun havde udgangstur.
Ja, jeg gik på livet med Amanda,
Hver engang hun var på udgangstur.”
Skillingsvise fra 1893 om Amanda som kom til København for at blive skuespillerinde.
Juletur 6-7. november med overnatning på Kerteminde vandrehjem Juleturen skulle i år være noget nyt. Holbæk og Roskilde havde vi set adskillige gange, måske var dette den 14. juletur i Kajakklub regi. Kerteminde vandrehjem var en mulighed, her var overnatning rimelig tæt på vandet og flere muligheder for roning ved forskellige vindforhold.
Vi var otte: Jørgen, Bodil, Susanne, Berit, Leif, Kurt, Karen og Birgitte. Jan var forhindret af feber og snue.
Ved 11-tiden roede 8 kajakker ud fra Nyborg Nordstrand, vejrudsigten sagde frisk vind fra vest og stedvise regnbyger, men der var medstrøm og den kraftige blæst bremsedes af skrænterne og skov. Der var ingen bølger.
Skov og huse måske hoteller var det første vi så langs kysten. Senere sommerhuse i alle stilarter: små ydmyge ved siden af nye glaspaladser og ærværdige sommervillaer, – og efterhånden som kysten hævede sig med hver deres badebro.
Frokost i småregn i en skovtykning midt mellem Nyborg og Kerteminde. Den blev kort – det var koldt at sidde i skovbunden, så hurtigt videre.
Vi diskuterede, hvor vi skulle gå i land ved Kerteminde. Skulle det være på øst stranden med læ eller ved roklubben vest for byen, sidste noget mere udfordrende pga. vestenvinden, til gengæld var der en roklub med landgangsbro, så den valgte vi!
Det blev også turens udfordring: altså turen gennem inderste del af Kerteminde havn afsluttende med passage under Langebro. Her havde vestenvinden frit spil, og vandet fra Kerteminde fjord pressede sig imod os og målte sig op mod muskelkræfterne, som vi ikke alle havde for mange af!
Som en af de sidste nåede jeg roklubbens fine landgangsbro og blev hjulpet i land. – Ganske fint med lidt modstand. – Det skal der være på en juletur!
Kerteminde vandrehjem lå ca. 500 m fra roklubben. Tur-arrangørerne havde bestilt en overdådig julefrokost i Kerteminde ”Meny”. I fælleskøkkenet blev julebordet dækket med Bodils røde juledug, lys og servietter. Det blev en meget hyggelig aften endda med afsyngelse af skillingsvisen om Amanda fra Kerteminde. Som afslutning serverede Jørgen sin hjemmelavede risalamande med fin portvin til. Alle til køjs ca. kl. 22:30.
Ingen rundtur i Kerteminde søndag morgen vi ville gerne afsted, mens solen skinnede, så
efter luksusmorgenmad på vandrehjemmet var der udtjekning og gåtur til roklubben – det blæste temmelig meget, så isætning skete med fælles hjælp.
Fri af Kerteminde Fjord ventede blidt vejr, solen skinnede, strømmen gennem bæltet havde vi nu også med os. Vestenvinden gav kun et pust, når kystens skrænter eller skov i meget korte perioder gav plads.
Mellem Kerteminde og Nyborg havde vi kun et enkelt stop for ”kulhydrattankning” og gruppefoto. Madpakkerne og Bodils chokolader indtog vi på stranden nord for Nyborg efter landgang og tøjskift.
Allerede uden for Kerteminde sås Storebælts-broens pyloner, som små pinde i horisonten – vi så dem vokse undervejs bærende det imponerende lange brospænd – under en fantastisk vinterhimmel: lys, men med skyer i hvide, grå og blå nuancer. Da vi gik i land, var broen skjult bag en regnbyge. I stedet fik vi en 180° regnbue at se,
Gruppebilledet fra venstre: Berit, Jørgen, Leif, Susanne, Birgitte, Kurt og Karen. Bodil er desverre kun med som skyggen!
43 km havde vi roet.
Tusinde tak til Jan, Bodil og Jørgen for en godt arrangeret tur, og til vejrguderne for ”rygvinden på cykelstien”.
Birgitte