Alle nyheder

Onsdag, 31 maj 2017 18:10

Er din varmeveksler tilstoppet?

Tilstopning af varmeveksler

De sidste 2 år har vores udstødning haft noget hvid røg, men ikke så meget. Det er kommet langsomt, så kun nye mennesker om bord har bemærket det, og jeg har undertrykt problemet, fordi jeg var sikker på, at det ikke skyldes læk i toppakningen.

I vinter fik jeg set en artikel i ”Bådnyt” fra december 2016, der omhandler tilstopning af varmeveksleren med kalk på en Volvo.

Nu har jeg skilt vores ad og billedet herunder viser, hvad der har forårsaget den hvide røg.
 

Årsagen til den skarpe adskillelse er, at der står et skot i låget over indgangen til varmeveksleren. Muslingerne er i indløbssiden, og der er ikke så meget gennemgang, så det saltvand, der er kommet igennem, er blevet varmt og har dampet. Blåmuslingerne sætter sig i motorbenet, og de, der løsner sig, suges ind gennem søvandspumpen og sætter sig så i varmeveksleren.

Der var ikke spor af kalk i varmeveksleren.

Der er, som jeg ser det, 2 løsninger på problemet:
1. Tag låget af hvert år og rens for muslinger.
2. Monter et saltvandsfilter, der tager de små blåmuslinger, der komme ind.

Er der nogle af jer, der har oplevet noget lignende, og især er der nogle med skrueaksel, der har nogle erfaringer?

Med sejlerhilsen
Tom Winther Hansen

 

 

Knold

Læst 193 gange Senest ændret Mandag, 10 Juli 2017 16:14