Alle nyheder

Fredag, 21 oktober 2016 19:13

Tursejlads beretning

Fællestur til Rørvig 2016

dvanen tro blev årets efterårstur afholdt den sidste weekend i september. Endnu en gang var vejret med os. Ganske vist havde vi fredag eftermiddag frisk vind fra vest ret imod fra Lynæs til Rørvig, men 5 både trodsede alligevel vinden og landede på kyst i Rørvig havn i løbet af dagen. Alle var enige om fælles grillaften på havnens overdækkede terrasse med petroleumslamper og levende lys, hvor snakken gik lystigt til langt ud på aftenen.  

rdag ankom Cassiopeia og deltog i den planlagte rundvisning på Isøre, hvor 1. stop var Kongestenen. Stenen blev rejst af Kong Frederik den 9. med venners hjælp fra Rørvig i 1949. I Vikingetiden var Isøre Ting på Skansehage stedet hvor kongevalg fandt sted, stenen står smukt på et fredet åbent lyngklædt område.

Allerede i Vikingetiden var Isøre tilsyneladende et vigtigt og kendt sted som også er indskrevet i Danmarkshistorien af Saxo. Isøre betyder Gruset strandbred med is hvilket giver en indikation af hvordan dele af området dengang har set ud, og at Vikingerne har benyttet Isøre som en god naturhavn.

Inskription på stenen:

PAA ISØRE TING KAAREDES HARALD HEN AAR 1076 TIL DANMARKS KONGE OG NIELS AAR 1104

 

Videre ud mod Korshage hvor vi indtog den medbragte frokost med den flotteste udsigt til Hundested. Vi måtte lige op på den højeste sandklit for at overbevise Gert Møller om, at man fra Korshage kan se Kullen i klart vejr.

Turen til Dybesø gik langs stranden og det indhegnede område med heste hvor engang Flyndersø lå. Nu er der grønne enge og ingen vand, men smukt er det med sol og drivende skyer. Helt ude i havstokken ligger et gammelt sommerhus, som i det barske vejr er blæst omkuld af de senere års storme og orkaner. Indenfor er der stadig tegninger og malerier overalt på væggene. Nogen har boet der de seneste år.

 

Dybesø er der ikke nogen der har flyttet eller ændret på, og lige før stien til Højsandet, ligger det gamle Missionkursted som nu er Badehotel. Højsandet og plantagen er rejst i 1867 for at hindre flugten af flyvesand, som ellers ville have dække store dele af området. Højsandet er et 1,5 km langt og 15m på det højeste punkt. Tilbage i Rørvig havn blev det tid til et velfortjent hvil i cockpittet eller badetur ved sydmolen.  

Vi havde fået lovning på at benytte Rørvig Sejlklubs klubhus til 150 kr. pr. påbegyndt time. Det faldt os lidt for brystet, da vi i Lynæs selvfølgelig har dørene åbne for sejlende gæster. Og da vejret var fantastisk og vi kunne sidde i læ i grillhuset blev det til fælles langbord, grill, levende lys med god mad og drikke. 

 

 

Søndag var der arrangeret et guidet tur til Rørvig Mølle, med rundvisning af Otto  Graham fra Sejlklubben. I smukt efterårsvejr gik vi i samlet flok langs fjordstien til møllen. Spændende at se den gamle mølle indenfor og kunne nemt fornemme de store kræfter der er, når møllevinger og kværn blev drevet rundt af vindkraften.

 

En rigtig god efterårs weekend i sejlklubsregi og fint sejlvejr og vind fik os hjem over bredningen til Lynæs.

Tom og Poul

 

Knold

Læst 334 gange Senest ændret Søndag, 04 december 2016 19:10