Alle nyheder

Fredag, 17 april 2015 11:26

KLUBTUR TIL SKÆRGÅRDEN

Klar til en fredelig nat Klar til en fredelig nat Henrik P
VIL DU MED TIL DEN VEST-SVENSKE SKÆRGÅRD I BOHUSLEN?
Så er Turudvalget på banen med en spændende invitation til flotillesejlads til skærgården:  
 

TURSEJLADS TIL SKÆRGÅRDEN 2015

Sejlklubben Lynæs

Hvis sejlerdrømmen er skærgårdssejlads, så grib chancen i år for en fælles sejleroplevelse, hvor Sejlklubben Lynæs Turudvalg arrangerer en fællestur til Bohuslen, den vestsvenske skærgård.

Bohuslen er en oplagt skærgård som indgangsvinkel for at komme på skærgådssejlads. Der er kun et lille døgns sejlads (ca. 110 sm) til Göteborg-området, hvorfra den godt afmærkede farled snor sig gennem et hav af øer og skær helt op til den norske grænse nord for Strømstad. Der er et væld af gode ankermuligheder, hvor man ligger sikkert for anker eller med stævnen op mod en klippe og hækanker ude.

Turudvalget lægger op til 1 eller 2 forberedende møder i klubhuset, hvor turudvalget vil øse af erfaringer med praktisk sejlads og ankring i skærgården.     

Fællesturen bliver en uge midt i juli 2015. Dato for afgang kan der rykkes lidt på, men endelig beslutning bliver truffet på et af de forberedende møder. Efter en fælles sejladsuge, herunder sejladsen fra Lynæs til Bohuslen samt nogle dage sammen på skærerne, er der frit slag for at sejle videre på egen hånd. 

Alle der har lyst, eller bare er nysgerrig, såvel nybegyndere på skærgårdsområdet som gamle garvede skærgårdssejlere, er velkomne til at deltage. Har vi vækket din nysgerrighed, så ring eller skriv på mail til udvalget. Dato for forberedende møde vil blive rundsendt, så snart vi ved, hvor mange der er interesseret.

Mobil: 40 89 86 08 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sejlerhilsen og på gensyn

Turudvalget

Poul Ingildsen og Vibeke Narp

 

Læst 1760 gange Senest ændret Fredag, 19 juni 2015 12:18