Alle nyheder

Tirsdag, 17 juni 2014 10:10

SKAL I TIL UDLANDET PÅ SOMMERTUREN?

HAR DU FÅET DET NYE, BLÅ SYGESIKRINGSKORT? DET ER NØDVENDIGT, HVIS DU EFTER 1. AUGUST BEHØVER LÆGEHJÆLP I UDLANDET

De fleste af os har hørt noget om, at det gode, gamle, gule sygesikringsbevis på et eller andet tidspunkt skal udskiftes/suppleres med et blåt kort ved rejse til udlandet. - Men mere konkret viden, er der mange af os der ikke har.

Nu er det nu! - Fra 1. august kan det gule kort ikke anvendes i udlandet, så derfor skal du snarest omkring borger.dk for at bestille et blåt kort. Der er iflg. borger.dk nogle ugers leveringstid på det nye kort, så skal du have det med på sommerturen, så haster det med at få denne detalje på plads.

Det kan klares ved at klikke ind på borger.dk, logge ind med Nem-id, hvorefter du kan bestille til alle, der er registreret på din adresse.

Henrik P
Læst 1474 gange Senest ændret Søndag, 17 august 2014 16:13