Alle nyheder

Tirsdag, 27 august 2013 10:19

EFTERÅRS-KLUBTUREN

Orø Bådelaugs klubhus Orø Bådelaugs klubhus Henrik

Så er det tid til

Efterårets traditionelle KLUBTUR!

Som altid i den sidste weekend i september, i år 28.-29. september.

Turen går i år til Orø Havn. De flinke folk i Orø Bådelaug har lånt os deres flotte klubhus, så vi kan være sammen omkring spisning m.v.

Det overordnede program ser sådan ud:

Lørdag        08.30 skippermøde i klubhuset, så vi kan aftale nærmere omkring tidspunkter og andet. Ikke-så-hurtige både kan med fordel være klar til at gå af havn på dette tidspunkt, så de kan være fremme inden næste programpunkt.

13.00 frokost i klubhuset på Orø. Her aftales program for resten af dagen. *)
18.30 grillen tændes – og hvad deraf følger…**)

Søndag       08.00 morgenmad og derefter oprydning i klubhuset.

10.00 rundtur
12.00 frokost og derefter fri leg og hjemsejlads.

*)   Alle både medbringer en ting, efter eget valg, til det fælles frokostbord. Til ca. 8-10 portioner. Udvalget sørger for brød i flere farver og smør.

**) Udvalget medbringer kul. Bådene sørger selv for føden. Præcis som ved grillaftenerne.

TILMELDING: For at vi kan holde øje med, at alle når godt og trygt frem, og for at få lidt overblik over omfanget af antal deltagere, vil vi bede om en tilmelding til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med oplysning om bådnavn og type, samt forventet størrelse på besætningen.

Af havnefogden har vi fået oplyst, at der i hele yderbassinet er en vanddybde på ca. 3 m ved normal vande. Ved udvalgets kontrolbesøg for nylig, holdt dette stik. Ifølge diverse offentligt tilgængelige havneplaner er der kun 2,5 m, men det er en forældet oplysning.

Hurtig beslutning og tilmelding tilrådes, da der kun er stole til 30 personer i klubhuset!

Vi glæder os til endnu en god klubtur
Turudvalget

Læst 2091 gange Senest ændret Onsdag, 02 oktober 2013 07:26

Relaterede artikler