Alle nyheder

Fredag, 10 marts 2017 09:47

Åbent brev fra en formandskandidat

REDAKTIONEN HAR MODTAGET NEDENSTÅENDE BREV FRA EN KANDIDAT TIL FORMANDSPOSTEN, SOM GERNE INDEN VALGET VIL KRIDTE SINE BETINGELSER FOR KANDIDATURET OP.

 

Kære medlemmer af Sejlklubben Lynæs! 

Der er timeout for mig som formand!

Resultatet af afstemningen fra den Ekstraordinære Generalforsamling og svarene på spørgsmålene ligger lige straks klar på hjemmesiden. Der er ingen vindere og tabere for bag det hele ligger der en masse frustrationer, som skal håndteres for at skabe ro om bestyrelsens fremtidige arbejde. 

I den mellemliggende periode til den næste ekstraordinære generalforsamling, som er nødvendig for at sikre klubbens fremtid, skal der minimum findes en formand og en kasserer. Det skal gå stærkt, vi kan ikke vente ret længe.

Hvorvidt jeg igen stiller op som formand afhænger af om jeg kan finde konsensus blandt medlemmerne til at fortsætte.

Det er min opfattelse af de fleste gerne vil have mig som formand, men jeg skal være sikker på at jeg også vil have jer – det er en fair deal ikke?

Jeg vil derfor kontakte nogen af jer i den kommende tid inden bestyrelsesmødet d. 21. Marts 2017 for at få klarlagt om viljen og mulighederne er tilstede for at få enderne til at hænge sammen.

En forudsætning for mit fortsatte arbejde som formand er at vi spiller fodbold på samme bane. Uenighed skal der naturligvis være plads til, men den skal foregå samme sted. Har man kritik forpligtiger man sig også til at være med til at løse udfordringerne.

Vi skal frem for alt være konstruktive i vores kritik og løsningsorienteret.

Dette brev er også en opfordring til dem jeg ikke kontakter, men som gerne vil give deres besyv med – kontakt mig.

Hilsen

Finn Børve-Jørgensen

9. marts 2017

 

Læst 331 gange Senest ændret Fredag, 07 april 2017 08:44