Alle nyheder

Fredag, 30 december 2016 17:13

Halsnæs Vandmekka i Lynæs

DET ER NU EN REALITET, AT HALSNÆS VANDMEKKA STARTER OP I LYNÆS I 2017

I Gulvmåtten og andre steder har der gennem et stykke tid været luftet et ønske fra Halsnæs Kommune om at iværksætte en tilbagevendende, mega vandaktivitet for at kaste lys på kommunens fantastiske muligheder for beboeres og turisters udfoldelse på og ved vandet. Planerne er nu så langt, at kommunen har sagt ja til at gå ind med penge og andre ressourcer i et arrangement til sommer:

LYN-X Open 2017

Tidspunktet bliver i weekenden 10.-11. juni, samtidig med Havnens Dag. Intentionen hos både arrangør og kommune er, at arrangementet skal gentages de følgende år. Reserver allerede nu datoen, da klubben får brug for dig.

Ideen er, at alle havnens klubber og forretninger skal deltage i at få en masse "udenforstående" til at komme og prøve forskellige vandaktiviteter, og til at se, hvad dygtige udøvere kan. Det skal være alt fra sejlads i diverse både, kajak, SUP, surf, kite med og uden hydrofoiler, dykning, undervandsjagt og hvad der ellers kan findes på. Butikkerne skal samtidig vise deres varer frem med uimodståelige tilbud. I øjeblikket arbejdes der på at få en afdeling af Sejlsportsligaen til LYN-X Open 2018. En uge i samarbejde med folkeskolerne er også på tegnebrættet.

Der er endnu ikke fast besluttet ret meget konkret omkring arrangementets aktiviteter, da man har afventet kommunalbestyrelsens OK, men nu er der fuld fart på for at få programmet færdigt.

Glæd jer - det bliver en weekend på havnen med fuld fart på!

Henrik P

Læst 469 gange Senest ændret Torsdag, 09 marts 2017 19:26