Alle nyheder

Mandag, 12 december 2016 08:25

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling

SIG NÆRMER TIDEN FOR VORES ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen holdes søndag, den 29. januar 2017. Inden Generalforsamlingen serverer bestyrelsen lidt frokost.

Læs mere i den neden for vedhæftede fil - og husk at melde dig til spisningen senest 26.01.2017!

Husk også, at KLUBBEN ER MEDLEMMERNE! - Uden aktive medlemmer vil der ikke være nogen klub. Flere af klubbens 8 udvalg savner folk, der vil være med til at gøre et sjovt og givende stykke arbejde. Givende for både klubben og personen. Flere udvalg kører på pumperne og mangler hårdt nogle medlemmer, der både er visionære og praktiske håndværkere. Især er Juniorudvalget og Fest- og Aktivitetsudvalger i bekneb for folk. Men også i klubbens uddannelsesafdeling, Sejlerskolen, mangler der hænder i arbejdet med den modernisering af sejleruddannelsen, der sker i disse år.

Så overvej lige om ikke du skal række hånden op, når vi ses til generalforsamlingen. - Eller om ikke du kender én, der ville egne sig og bare skal spørges. Ifølge klubmedlemmernes egne besvarelser af spørgsmålet i HAVETS MOTIONISTER om deres villighed til at lave frivilligt arbejde, svarede hovedparten, at det vil de gerne - hvis de bliver spurgt! Så har du en god ide, så spørg vedkommende eller kontakt vores formand, Finn, så han kan sørge for en henvendelse til kandidaten.

Henrik P

Læst 681 gange Senest ændret Torsdag, 02 februar 2017 09:40