Alle nyheder

Mandag, 02 november 2015 14:29

STANDEREN KOM NED OG PRÆMIER BLEV UDDELT

Formanden i fin form Formanden i fin form HP

FORMANDEN KLAREDE BEGYNDERPRØVEN OG F&A SØRGEDE FOR EN GOD AFTEN

Som gennem mange år besteg formanden talerstolen klokken 15.00 den sidste lørdag i oktober for at annoncere, at sæsonen er slut. Finn kom i sin tale langt omkring, og fortalte blandt andet om kommende emner på årets ordinære generalforsamling, som vil være den 49. i klubbens historie. Der var Finns første optræden som formand ved en standernedhaling. En hurtig rundspørge til en række medlemmer efter talen lød: Bestået! - Og standeren kom da også ned, selv om de 2 ærefulde medlemmer, der skulle klare den praktiske del, for lidt vild i de 3 flagsnore og var ved at hale Dannebrog ned i stedet for klubstanderen. Sidstnævnte kunne dog ellers godt fortjene at komme ned efter en slidsom sæson, som ikke har ladet meget andet end liget tilbage. Det lykkedes da også.

Ind i mellem sørgede formand for kapsejladsudvalget, Frederik, for at uddeling af præmier til de vindere af onsdagssejladsernes forskellige løb, der var mødt op. Flere af disse er travle folk, så det var vist ikke mere end 3 ud af 6-8 præmier, der kunne deles ud. Inklusive præmien til årets klubmestre. Der var også en stor tak til dommerparret, Berit og Finn, som har taget sig af den formelle del med måltagning og resultatberegning.

Og så var der en lille en til de mange fremmødte, inden de fleste hastede hjem for at klæde om til aftenens fest.

Fest & Aktivitetsudvalget havde arrangeret en glimrende aften for de ca. 50 tilmeldte til aftenens afriggerfest. Der var flere retter mad på buffeten, så alle kunne få noget i nærheden af deres livret. - Aftenens højdepunkt var igen i år det store lotteri til fordel for Jens Chr. Jensens Fond. F&A havde samlet rigtig mange præmier sammen, så der vist var til alle, og der kunne igen i år komme et flot beløb i fondens kasse, til glæde for klubbens sejlere. Fonden blev oprettet i 1983 af Jens Chr. Jensen, kaldet Futten. Da der er kommet mange medlemmer i klubben siden da, fortalte Futtens, efterhånden store, unger, Berit og Henrik W, om fondens historie og om nogle af de seneste donationer, f.eks. for et par år siden en trailer til vores ene rib.

En stor og velfortjent tak til vores F&A-folk, som har lagt et stort og flot arbejde i dagens arrangement!

Henrik P

Læst 1255 gange Senest ændret Fredag, 04 december 2015 11:26