Alle nyheder

Onsdag, 03 Juli 2013 06:44

TEST AF J70

DER BLIVER FOR TIDEN TESTET EN RÆKKE BÅDE AF DANSK SEJLUNION I SAMARBEJDE MED KLUBBERNE.

DS har påtaget sig opgaven med at finde frem til en kølbåd, som kan anvendes dels af større juniorer/ungdomssejlere, dels af sejlerskolerne for voksne. Båden skal også være egnet til kapsejlads, og lægge op til at mange klubber - og gerne også privae - anskaffer båden, så der kan blive gode store felter ved kapsejlads, og der med sjov sejlads.
David og Frederikke fra Juniorudvalget har allerede været på vandet for at teste Seascape 18 i Frederikssund. Nu er turen kommet til at se på J70, og flere både vil blive testet hen over sommeren og efteråret.

Mogens, Frederikke og David har været i Hellerup for at sejle J70'eren
,og nu har folk fra Sejlerskolen også prøvet den. Knold har sendt redaktionen denne rapport:

D. 29/6 tog 4 personer fra Sejlerskolen til Hellerup for at prøvesejle en J70 - DS havde inviteret, med det formål at få kommentarer mht. om denne båd ville kunne tiltrække flere til sejlsporten.

Følgende deltog:

Sejlerskoleleder                             Knold
Sejlerskoleudvalgsmedlem             Kim Schultz
Sejlerskolelev                                Kristian Borgen
Sejlerskoleafløserinstruktør            Henrik Wamsler.

Vi aftalte undervejs ind til Hellerup at have fokus på, om båden kunne bruges i Sejlerskole regi og derfor blev Wamsler bedt om at tage rollen som instruktør og vi 3 andre påtog os rollen som elever. Dette var nok en fin ide, idet vi 3 ”elever” ikke før havde sejler med en genakker. Efter en kort introduktion fra DS’s Peter Wolsing fik vi ca. kl. 10 sat storsejlet inde i havnen og kom ud i åben vand, hvor vi fik rullet forsejlet ud. Vi brugte lidt tid på at krydse, primært for at se, om der er god plads om bord i cockpit og under bommen. Det viste sig meget hurtigt, at det var OK.

Vi vendte så og fik på læns sat genakkeren og rullet forsejlet ind - og så skete det noget!! I kun 4-5 m/s vind med vindstød ca. 6-8 m/s begyndte vi at gå op og kom så tæt, at vi var ved at vælte!! - Men det var jo bevidst for at finde ud af, hvor grænsen var. Derefter gik det der ud af. På den håndholdte GPS som Knold havde taget med, så vi i en lille kort periode 10,6 kn. Og over en længere periode mindst 8 kn. Se video her: http://kb.xpress.dk/j70.mp4.

Efter en sjov tur vendte vi, og på kryds tilbage til Hellerup kunne vi holde 5-6 kn.

Vi sejlede i havn og overlod båden ca. kl. 12 til det næste hold som utålmodigt ventede.  

I vores rapport til DS's Peter Wolsing har vi skrevet:

”Hej Peter

Som vi sagde, da vi kom i havn, havde vi en sjov tur og nød det alle 4 i fulde drag. Vi satte os op på Hellerup Sejlklubs terrasse og over en kop kaffe og en øl blev vi enige om:

J70’eren har en god kvalitet og kan godt bruges som sejlerskolebåd. Faciliteterne om bord er også passende for en sejlerskole – dog savnes handskerum.

Vi synes den er meget sjov, livlig og legesyg men virker alligevel som en sikker båd.

Vi mener at personer fra 15-65 vil få meget glæde af at sejle/lære at sejle i den, men det stiller krav til instruktører ift. eleverne. Her tænker vi på hvor adrætte eleverne er, og instruktøren må bestemt tage hensyn til dette.

Den er ideel til personer imellem 20-50 og ligeså ideel til kapsejlads.

Sejlerhilsen Knold"


Læst 1785 gange Senest ændret Torsdag, 08 august 2013 09:00