Alle nyheder

Fredag, 26 august 2016 07:31

Sejlsportsligaens 3. afd. starter NU

Sommerferien er slut og Sejlsportsligaen, DM for klubhold, ruller videre.

I dag, fredag, den 26. august fortsætter Sejlsportsligaens sejladser i 1. division. Lynæssejlerne Rasmus W. Rasmussen, David Corneliussen, Martin B. Larsen og Sofus Pedersen er i skrivende stund på vandet i Thisted for lige at få lidt føling med en J/70 igen inden kapsejladserne begynder klokken 12. Der venter dem 15 sejladser inden resultaterne er helt klar søndag ved 17-tiden.

Inden kampen begynder ligger vi på en 15.-plads blandt de 18 hold i 1. division, og vores hold skulle gerne forbedre den position, så vi rykker væk fra nedrykningstruslen. Når sæsonen slutter, efter 4. afdeling, rykker de 5 nederste ned i 2. division.

Så kryds fingre og tæer, og følg med på www.sejlsportsligaen.dk hvor fra du kan se livetracking af hele stævnet. Der vil også blive forsøgt en direkte transmission fra Thisted i løbet af fredag aften til klubhuset, hvor der jo er grillaften. Så er du ikke i Thisted, så kom til grillaften i aften og få allerseneste nyt fra Thisted og DM for klubhold med Lynæs-sejlerne som hovednummeret!

Henrik P

Læst 364 gange Senest ændret Tirsdag, 30 august 2016 14:48