Alle nyheder

Tirsdag, 25 august 2015 16:31

KANON SEJLADS AF LYNÆS I SEJLSPORTSLIGAEN

MED EN 6.-PLADS I DET 3. STÆVNE I LIGAEN RYKKEDE LYNÆS YDERLIGERE OP I TABELLEN

21.-23. august sejlede vores hold det 3. stævne i Danmarksmesterskabet for klubhold, Sejlsportsligaen, i Faaborg. Holdet bestod af Sofus, Jesper R, Søren, Rasmus og Stephan. De lagde kanon flot ud med at føre efter fredagens sejladser og da lørdagen var slut efter i alt 9 sejladser, var Lynæs stadig på en samlet 2.-plads.

Søndagen bød på et skift i besætningen, da Jesper ikke kunne være med her. Afløseren har ikke sejlet med denne type båd eller andre med genakker, så det var ventet, at det ville blive lidt vanskeligere. Samtidig var vinden søndag øget en hel del, så det blev knapt så fine placeringer. Holdet var også uheldig med et par 360-straffe, som på baner, der kun varer ca. 12 minutter, er meget dyre. Men det samlede resultat blev alligevel en 6.-plads, som bringer os op fra 10. til 8.-pladsen samlet i ligaen. - Det er fantastisk flot i det meget skrappe selskab.

Der blev lavet interview med blandt andre Sofus, som kan ses her https://www.facebook.com/sejlsportsligaen/videos/vb.592089347539987/900848486664070/?type=2&Theater

Stævnet blev vundet af Skovshoved, som også vandt i Horsens i juni. Resultatlisten kan ses på http://danishleague2015.sapsailing.com/gwt/Home.html?#/regatta/leaderboard/:eventId=773245c7-9d9e-467b-aed6-d2a493262d8a

Og så kommer der en hel time fra ligastævnet på Eurosport DK på fredag, den 28.08.2018.

Henrik P

Læst 1548 gange Senest ændret Onsdag, 30 september 2015 07:49