Alle nyheder

Mandag, 27 april 2015 13:32

KAPSEJLADSUDVALGETS PLAN FOR 2015

KAPSEJLADSUDVALGET HAR NU LAVET PLANEN FOR 2015 FÆRDIG MED RIGTIG MANGE GODE MULIGHEDER FOR DIG TIL AT KOMME PÅ VANDET SAMMEN MED ANDRE MEDLEMMER AF KLUBBEN. UD OVER DE SEJLADSER, DER ER NÆVNT HER NEDEN FOR, DELTAGER KLUBBEN OGSÅ I 1. DIVISION I DANSK SEJLUNIONS SEJLSPORTSLIGA, SOM STARTER 8. MAJ.

KAPSEJLADSNYT FOR 2015 

Onsdagssejladser
Første sejlads bliver onsdag d. 6. maj, hvorefter vi sejler til og med onsdag d. 24. juni.

Vi sejler ikke i sommerferien, som her er juli.

Efter sommerferien bliver første sejlads onsdag d. 5. august, hvorefter vi sejler til og med onsdag d. 23. september.

Tilmelding sker på denne hjemmeside under onsdagskapsejlads med div. oplysning om bådnavn og type, certifikatnummer og skippers navn. For din egen skyld bedst senest 05.05.2015. Banen offentliggøres på sejladsdagen i klubhuset fra kl. 18:00. Starterne går fra kl. 19:00.

Prisen på Onsdagssejladserne er kr. 300 for en hel sæson.

Singlehand sejlads
Vi ser meget gerne endnu flere deltagere på vandet hver onsdag aften og derfor er der mulighed for at sejle alene. Singlehand sejler starter efter de stor både, singlehand sejlere har mulighed for at bruge auto pilot.

Tilmelding til singlehand er den samme, du skriver bare SH med stor bogstaver på aftens tilmeldingsliste. Singlehand sejladsen starter kl. 1910.

Gaste børs
Ønsker du i første omgang at snuse til onsdagssejladserne som gast/gæst på en af de deltagende både, er du meget velkommen til at møde op i klubhuset på sejladsdage kl. 18. Snak med Henrik Wamsler, skrive evt. en sms til Henrik tlf. 30 13 84 74 så han finder en plads til dig. 

Sejlerskoleelever
Der har i et par år været aftale med Sejlerskolen om, at deres elever er velkomne til deltage om onsdagen. Det vil typisk foregå på den måde, at eleven og instruktøren aftaler, at instruktøren kontakter et medlem af kapsejladsudvalget, som derefter sørger for, at der er en plads klar den følgende onsdag på en af bådene. Det har hidtil fungeret smertefrit, og vi beder bådene om igen i år at være friske til at tage en ny gast med ud.

Dommertjans
Igen i år har Berit Christiansen og Finn har tilbudt at tage sig af start og måltagning i år. Det betyder en sejlads mere til hver båd og ingen bøvl med bytning af datoer etc. – Det skal de to have en stor tak for.

Øvrige sejladser
Efterårsstævnet er igen i år også kredsmesterskab, se indbydelse under kapsejlads her på siden. Klubmesterskabet bliver beregnet af scoren i efterårsstævnet lørdag og søndag, den 22-23. august.

Kredsmesterskab forsætter som sidste år
Se Isefjordkredsens hjemmeside, www.isefjordkredsen.dk vedr. kredsmesterskab.

https://sites.google.com/site/isefjordkreds/kapnyt/

Måling

Frederik Wedel-Heinen er stadig klubbens kompetente måler. Vil du have båden målt eller ændret eksisterende mål så kontakt Frederik  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  om det praktiske. Det behøver såmænd ikke være så voldsomt. De fleste almindelige bådtyper har et standardskrog.

 

Mange sejlerhilsner og snarligt gensyn på vandet fra Kapsejladsudvalget:

Frederik Wedel-Heinen, Hans-Kurt Andersen, Henrik Wamsler og Frank Rhode

 

Læst 940 gange Senest ændret Torsdag, 28 maj 2015 18:39