Alle nyheder

Mandag, 26 januar 2015 20:16

VIL DU VÆRE MED I PROJEKT SEJLSPORTSLIGA?

Og så var vi forrest... Og så var vi forrest...
PROJEKT SEJLSPORTSLIGA 2015 SÆTTES NU I VANDET. VIL DU VÆRE MED?

Sejlklubben Lynæs har kvalificeret sig til Sejlsportsligaen 2015. Kapsejladsudvalget inviterer alle med interesse i Sejlsportsligaen til orientering i sejlklubben onsdag, den 18. februar, klokken 19.00.

Forbered dig på http://sejlsportsligaen.dk/

De sejlere, som sejlklubben sender til liga-stævner, skal være de dygtigste vi har, og selv de er nødt til at træne. At træne i 2 ens både vil være det mest optimale, så det vil vi forsøge at finde en løsning på. Vi skal bruge en bruttotrup på mindst 10-12 dygtige sejlere. Ikke alle kommer ud at sejle liga-stævne, men en væsentlig del af det at være med i truppen, er samværet og træningen. Træning hæver kapsejladsniveauet for alle deltagerne. En god placering på resultatlisten når sæsonen er færdig er naturligvis godt. Men det er vigtigere, at nogle dygtige sejlere, der gennem deltagelse i bruttotruppen, er blevet endnu dygtigere, kommer tilbage i klubben og fortæller nogle gode historier.  – Der vil være flere end 4 sejlere, der kommer til at deltage i liga-stævnerne. Der er jo ikke mange, selv af de bedste, der kan deltage i alle de 4 stævner. Så der vil blive tale om udskiftning på første-holdet. - Og masser af sjov til dem, der må nøjes med "reserveholdet".

Vi kender endnu ikke sejladsbestemmelserne for sæsonen 2015, vi håber de snart kommer. Men datoer og stævner er planlagt.

http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/sejlsportsliga/21981-vaertsbyer-for-ligastaevner-i-2015-fastlagt/page

Sejlklubben Lynæs vil gerne have, at alle, der har lyst, også får mulighed for at blive inddraget i denne spændende oplevelse.

Vi håber at se jer den 18/2.

Kapsejladsudvalget

Læst 1722 gange Senest ændret Onsdag, 11 marts 2015 09:21