Alle nyheder

Tirsdag, 30 september 2014 14:02

GRAND FINALE ER SEJLET

Vinder af løb 2 Vinder af løb 2 Henrik P
27. - 28. SEPTEMBER AFVIKLEDE VI EN AF KREDSENS STØRSTE KAPSEJLADSER, GRAND FINALE

Stævnet var finale i Isefjordkredsens Mesterskab for Kølbåde og samtidig klubmesterskab for Sejlklubben Lynæs. Det blev et rigtig godt stævne, hvor cruisingsejlerne sejlede en distancebane både lørdag og søndag, mens kapsejlerne sejlede 3 op/ned-baner lørdag og om søndagen samme distancebane som cruisingsejlerne.

Lørdag var med temmelig frisk vind, som gav alle sved på panden og lange arme. Cruisingsejlerne fik en 18 sømil tur rundt på Isefjorden, så de fik set både Rørvig, Hundested, Nakkehage, Alholm og Klintebakken på nærmeste hold. Kapsejlerne fik afviklet 3 gode sejladser, hvor det blev slået fast, at en Ylva er ganske hurtig. Også i forhold til en mere moderne båd. En enkelt personskade slap vi ikke for, da en gast på Orø-sejler Bjarne Søeborgs Etchell 22 kom i klemme med sin ene hånd, så den ikke kunne anvendes mere den weekend. Da den anden hånd i forvejen var bundet ind, måtte gasten blive i land om søndagen, og Bjarne måtte kæmpe alene. Redaktøren håber Connie har det bedre.

Lørdag aften var der igen en udsøgt menu, som 70 glade mennesker indtog. Det var kokkene fra Vikinge-spillene, der også i år var mødt frem og serverede rigtig god mad.

Resultaterne af sejladserne kan ses på lynaes.dk ved at trykke her

Kredsmester blev Bent Petersen med besætning i Happy Girl, en Hanse 370 fra Holbæk, mens vores egen Henrik Wamsler med Carsten Holte og Henning Arvai i Drabant 24'eren Rubella blev nr. 2, og Allan Kloster Hansen i Ylvaen Frøken 34 fra Roskilde blev nr. 3. - Den samlede liste kan ses på www.isefjordkredsen.dk.
Hansen og Wapiti

Læst 1429 gange Senest ændret Lørdag, 01 november 2014 16:24