Alle nyheder

Fredag, 26 september 2014 09:24

LYNÆS ER MED I SEJLSPORTSLIGAEN

LYNÆS VIL VÆRE MED I KAMPEN OM AT VÆRE DANMARKS BEDSTE SEJLKLUB

Der deltager 18 klubber i sejlsportsligaen, som for 2014 netop er afsluttet efter 4 stævner med Hellerup Sejlsklub som vinder foran KDY og Kerteminde. De 5 nederste klubber ryger nu ud, hvorefter der skal findes 5 nye til at deltage i ligaen i 2015. 20 klubber, heriblandt LYNÆS, har meldt sig som kandidater til de 5 pladser. Udtagelsessejladserne skal sejles 25.-26. oktober på Svanemøllebugten. 

Kampen om at blive Danmarks bedste sejlklub bliver sejlet i J/70, som er en af de mange bådtyper DS har testet i 2013. DS har anskaffet 6 J/70ere, som flyttes rundt til 4 stævner fordelt over landet, og hvor de 18 deltagende hold sejler mod hinanden i flere omgange.

Du kan se mere om sejlsportsligaen på sejlsport.dk.

Henrik P
Læst 1585 gange Senest ændret Onsdag, 22 oktober 2014 11:26