Om Hækbølgen

Alle medlemmer af Sejlklubben, der har rundet de 60 år, er velkomne i HÆKBØLGEN. Der er ingen øvre aldergrænseWink 

Formålet er at fastholde en løbende kontakt til klubbens garvede medlemmer og samtidig få nye kontakter i klubben. Hovedaktiviteten i HÆKBØLGEN er den månedlige frokost, som normalt holdes den 2. torsdag i måneden i klubbens dejlige klubhus, med Nordsjællands smukkeste udsigt.

Snakken når langt omkring. Om søværts emner og meget andet.

Det vigtigste er at mødes for at have det rart i selskab med andre medlemmer af klubben.

Tilberedning af frokosten - "kokke-tjansen" - går på skift. Alle hygger sig og hjælper til, så mød op til næste frokost, MEN husk tilmelding senest mandagen før. Enten på den liste, som er opsat i Klubhuset eller på hjemmesiden.