Alle nyheder

Lørdag, 30 januar 2016 09:15

F&A 2. ARR.: GADEBØRN I BOGOTA

Så er Fest- og aktivitetsudvalget klar med årets 2. arrangement.

Skynd dig at sætte kryds i kalenderen onsdag d. 24/2 2016 kl. 19.00! 


 Her får vi nemlig besøg af Flemming Kjær:

Flemming er forfatteren til Farvel, der kommer og fortæller om sit arbejde med gadebørn i Bogotá. Det er et foredrag, der på samme tid er både hårdt og livsbekræftende. At høre om de ting disse børn (og hjælpearbejdere) må igennem er nogle gange hjerteskærende, og at høre om de, der kommer ud på den anden side er befriende.

Flemming Kjær er dansker, familiefar og ægtefælle med en læreruddannelse. Den første del af sit voksenliv har Flemming været lærer for børn, unge og voksne i Danmark og udlandet. Den anden del vovede Flemming sig ud på sit livs ganske ualmindelige eventyr, bl.a. i Colombia. Den tredje og nuværende livsfase fortsætter som lærer, som globalarbejder, som virksomhedsindehaver og som forfatter og taler.
 
Flemming har i flere år boet og arbejdet i humanitært og socialt arbejde i Colombia og Ecuador. Selvom han nu er bosiddende i Danmark igen, kan han ikke slippe den passion stadig at være med til at gøre en forskel hvor han kan.
Derfor har han sammen med sin hustru, Merryann, startet et firma hvor de bl.a. sælger Alpaka produkter fra Ecuador.
Deres leverandører eller samarbejdspartner kender de personligt og kan derfor stå inde for, at produkterne er af den kvalitet, som de reklamerer med, samt produceret af myndige personer, der er underlagt retfærdige løn - og arbejdsvilkår.


Flemming vil medtage et udvalg af deres varer, så skal du bruge en plaid til båden – eller måske en poncho, så kan de købes/bestilles denne aften.

Tilmelding via Klubmodulet eller til Heidi på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med angivelse af hvor mange I kommer.

Der vil være gratis kaffe/the, og salg af sodavand, øl, vin og Irish Coffee.

 

Knold

 

Læst 947 gange Senest ændret Tirsdag, 01 marts 2016 16:39