Alle nyheder

Tirsdag, 24 marts 2015 19:51

FEST- & AKTIVITETSUDVALGET ER GENOPSTÅET

SÅ KAN DER IGEN KOMME GANG I DE MERE SOCIALE AKTIVITETER
På den seneste generalforsamling trak det gamle Fest- & Aktivitetsudvalg sig tilbage, og det lykkedes ikke at få et nyt udvalg helt på plads. - Det har resulteret i nogle tomme "sidste fredage" i de efterfølgende måneder, og deraf følgende fodarbejde rundt i klubben.

Resultatet er blevet, at der nu er dannet et nyt Fest- & Aktivitetsudvalg. Niels Norbye har sat sig i spidsen for en flok aktive mennesker, som har påtaget sig at stå for planlægning og afvikling af vores forskellige arrangementer. I første omgang bliver det formodentlig standerhejsningen, lørdag, den 25. april.

Det glæder vi os til at høre mere om. Og herligt, at klubben - også på dette vigtige område - har medlemmer, der bare tager hænderne op af lommerne, når der opstår et behov i klubben. Det skal I ha tak for!

Henrik P
Læst 1259 gange Senest ændret Mandag, 27 april 2015 12:09