Alle nyheder

Mandag, 17 marts 2014 16:40

TIPS, TRICKS OG GODE RÅD



Sejlklubben LYNÆS

 

 

Kære medlemmer


I indbydes hermed til:

                  En aften med tips, tricks og gode råd, fredag den 4. april 2014, kl. 18:30
 

Vores sidste vinterarrangement er, af hensyn til generalforsamlingen i vores havn, der finder sted den 30. marts 2014, blevet udskudt en uge og finder sted fredag, den 4. april.

Vi starter med et dejligt måltid mad, hvortil der som vanligt kan købes vin, øl og vand. Prisen for mad er 70 kr. som betales ved ankomsten. 

Efter maden vil vi forsøge os med deling af gode ideer og gode råd, som gives videre (uden forpligtigelse). Pigesejlerskolen havde sidste år et forrygende år med gode råd om sejlføring. Gert Møller har lovet at genopfriske ideerne; denne gang ikke kun forbeholdt pigesejlerne, men nu får vi alle lov at deltage. Søren, fra Lynæs Marinecenter, har lovet at videregive nogle af de hyppigst efterspurgte råd, og Dansk Søredningsselskab har lovet at fortælle sidste nyt med nogle gode historier. Endelig er der et tilbud om råd til vedligehold af den oppustelige redningsvest.  

Vi har følgende punkter på dagsorden:

  • ·        Gode råd fra ”Lynæs Marinecenter”
  • ·        Mast af og på (nogle enkle men stabile metoder og redskaber)
  • ·        Trimning af sejl (enkle kneb og gode råd for at få mest ud af sejlene)
  • ·        Lynæs Sejlklubs hjemmeside
  • ·        Dansk Søredningsselskab
  • ·        Vedligehold af redningsveste

 

Meningen er, som anført ovenfor, videregivelse af ”sådan gør jeg” eller ”ofte stillede spørgsmål” og uden forpligtigelse for dem, der giver ideer videre eller for dem, der lytter.

  

Tilmelding til Jeanette Hejlesen senest den 28.marts på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Mange sejlerhilsner fra

Fest- og aktivitetsudvalget

    
Læst 1792 gange Senest ændret Søndag, 06 april 2014 08:27