Alle nyheder

Tirsdag, 06 august 2013 14:18

MASSER AF WHISKY TIL LYNÆS-MEDLEMMER

Lynæs-deltagerne ved VOYAGER Lynæs-deltagerne ved VOYAGER
LØRDAG EFTERMIDDAG, DEN 3. AUGUST, DELTOG EN FLOK GLADE SEJLERE FRA LYNÆS I EN RUNDVISNING PÅ ET STORT SEJLSKIB, VOYAGER, SOM LÅ I AMALIEHAVEN. SKIBET TILHØRER JOHNNIE WALKER, SÅ DER BLEV ABSOLUT MULIGHED FOR AT FÅ STILLET SIN TØRST I SOMMERVARMEN.

Skibet har ligget i Amaliehaven i en lille uges tid for at promovere dSejlklubben LYNÆS går ombordet kendte whiskymærke. Som I ved, blev sejlklubberne tilbudt, at 10 klubber kunne møde frem med 10 medlemmer hver. Men der blev nu ikke den store trængsel - der var god plads på skibet.
Kl. 14 blev vi budt ombord og fik en enkelt cocktail at starte på. Senere fulgte nogle stykker - alle baseret på whisky, og hovedsagelig med fortynding af diverse bærjuices.

Det blev også til en lille tur rundt i det indre af skibet, hvor vi fik en forklaring om blended whiskys fortræffeligheder og en smagsprøve på Johnnie Walkers - for os almindelige dødelige - mere ukendte sider. En fortræffelig smoked whisky, Blue Label. - Et par dage tidligere var der på skibet blevet bortauktioneret 2 flasker. Garanteret også glimrende, for hver indbragte ca. kr. 24.000, som tilfaldt Match Racing Denmark i Middelfart sammen med kr. 50.000 fra Johnnie Walker.
SAMKA i Amaliehaven
Mens vi forsøgte at styre cocktails, østers, jomfruhummere, brisler og æbleskiver, sejlede Troels Kløvedal forbi i Nordkaperen. Lidt senere lagde en anden vigtig del af sø-historien til kaj lige foran VOYAGER. Det var carolineren SAMKA, som du kan læse mere om her.

Vi fik alle, Frederik, Ejler, Ingeborg, Hans, Karen, Mogens, Rene, Thomas, Diana, Johnni og undertegnede en uforglemmelig dag i det flotteste solskin og med et flot arrangement for de deltagende klubber.

For at gøre besøget på VOYAGER uforglemmeligt - i hvert fald en tid - gik alle deltagere hjem med en flaske af værtens udmærkede bryg.
Velkomst på VOYAGER
Læst 2098 gange Senest ændret Mandag, 09 september 2013 15:21