2018 er slut i Sejlsportsligaen.

Sidste stævne er sejlet foran DOKK1 i Aarhus, i frisk og springende vind og i Festugens sidste weekend. Den bedste scene til at præsentere sejlsport som publikumssport. Klubben sluttede stævnet på 16-pladsen, lidt bedre end sidste gang, som tidligere lovet.

I den springende vind, havde alle en chance for at vinde, det prøvede vi også. Vi kom som fjerde båd til topmærket, men overhalede 3 både på løberen, der var omkring 300 m.

Igen startede vi op ad bakke, denne gang skulle vi finde 2 nye medlemmer plus en gummibådsføre, samtidig med at der var Orø Rundt på fjorden og igen lykkes det at trylle i sidste øjeblik.

KDY var som sædvanlig velvillige til at låne os en båd til at træne i og på grund af den sene besætningssammensætning, tog vi en sejlerskoleelev med som fjerde mand på træningen. Han klarede det rigtig godt og fik en oplevelse, hvor vi dystede med 8 andre J/70 ud for Hellerup. Først i Aarhus, kunne besætningen træne, hvor hvert hold fik 45 minutter.

Fjerde stævne var også et 3-dagsstævne, men på en kort bane, hvor hvert ben var 200-300 meter langt. Det betød at vi skulle sejle 3 omgange, mod normalt 2 omgange og derved var der en del flere manøvre. Trods den korte bane, skete der mange skift i vindretning og styrke, der kunne ændre sig fra omgang til omgang. Samtidig blev der sejlet tæt på de forskellige moler, det giver nogle interessante situationer. Man kan vel godt kalde banen sejlsportens Colosseum.

6 både på et lille areal gav også travlhed for dommerne, der blev delt adskillige straffe ud, både 360 og 720 graders straffe, vi fik opfrisket kapsejladsreglerne betydeligt mere, end ved de andre stævner. Oven i den udfordrende bane, lavede dommerne om på reglerne om lørdagen.

Vores egen taktik var, at holde os mest muligt ude af problemer, det egentlig ganske fint, men vi fik alligevel vores del af straffene og et par tyvstarter.

I alt nåede hver besætning 15 sejladser på 2½ dag og i det omskiftelige efterårsvejr var det mange sejladser, der krævede fuld koncentration, både før og under sejladserne.

Stævnet var også atypisk på den måde, at topholdene også fik bundplaceringer. Et hold blev så skuffet, at skipper indførte 2 minutter taleforbud, så den værste gas kunne gå af skuffelsen.

For os selv sluttede stævnet foran Skovshoved og Brejning, det er vi helt tilfreds med. Samlet set over 4 stævner, sluttede vi på den liden 18 plads, hvilket egentlig ikke er overraskende, og dermed har vi sejlet os ned i 2. division, som vi også ville ende i, uden at deltage.

Vi startede sæsonen lidt skævt, idet Kapsejladsudvalget havde besluttet at vi ikke skulle deltage. Med David C. i spidsen, fik vi alligevel lov til at melde os til i april, efter fristens udløb.

Nu gik den vilde jagt på først og fremmest en besætning der ville sejle stævnerne og mange blev spurgt, men havde allerede booket deres kapsejladskalender, men det lykkes at finde besætning til alle fire stævner og vi er langsomt blevet lidt bedre, stort set uden træning, hvilket indikere at timerne i båden er vigtig.

Vi har også haft fornøjelsen at have flere med i båden, 9 forskellige personer, og det har været yderst positivt. Flere tænkte det er bare kapsejlads, men når de er kommet i manegen, har det været noget af det sjoveste de har prøvet. Det er en anden og mere intens form for kapsejlads, der kan være svær at beskrive.

At det er sejlads kun for de unge, passer ikke. Ca. halvdelen er midaldrende og halvdelen er yngre sejlere, der er sågar rene pigebesætninger, hvilke kapsejladser ser man ellers dette? Det er klart at de unge er hurtige, men de ældre kan klare sig igennem på erfaringen, det er en sjov kombination og skaber et fællesskab på tværs af køn og alder. Det kræver selvfølgelig en vis styrke at deltage, det går stærkt på de små baner, til gengæld har vi haft sejlerskoleelever med på træning, og de har fint kunnet være med i bådhåndteringen.

Vi har selv fået rigtig meget ud af deltagelsen, men kan også se hvor vores mangler ligger. Især mangler vi timer på vandet, hvor vi kan teste hvilket trim og manøvre der passer bedst til os. Hidtil har vi blot kopieret og vi har tabt mange placeringer på overstående. Omvendt har vi set at vi godt kan sejle båden, vi skal blot have det sidste med, der gør forskellen.

Vi har også oplevet at der er et godt fællesskab til stævnerne, der bliver snakket og grinet, gamle konkurrenter mødes igen og der deles mange anerkendelser ud for god sejlads, stemningen gør i det hele taget en glad.

Fra vores side håber vi at årets projekt vil give blod på tanden hos flere, måske vi kan komme så langt, at vi sejler udtagelse til næste år eller sejler på skift. Vi kan kun sige at konceptet er stærkt vanedannende og vi frygter nu vinterens abstinenser.

 

Med de bedste hilsner fra
David Corneliussen og besætninger