Uge 29 Ungdomscruise 2017

FRA DAVID C HAR REDAKTIONEN MODTAGET DENNE HERLIGE BERETNING FRA U29 UNGDOMSCRUISE

De unge sejlere gjorde deres indtog i de danske havne

Her i uge 29 tog en del af de danske, unge sejlere og ikke-sejlere på Uge 29 ungdomscruise.  Uge 29 ungdomscruise er en sommerlejr, for unge som blev startet af Frederikssund/Marbæk Juniorsejlcenter for 5 år siden, med få både, som blev lånt af sejlklubber eller forældre og var en tur rundt i fjordene. Igennem årene er Uge 29 ungdomscruiset blevet større og fjordene er blevet for små. I år var ungdomscruiset overgået til Dansk sejlunion. Det var bestående af flåde på 17 både i størrelsen fra 606 til Contrast 36 og ikke mindre end hele 68 unge sejlere, fra hele landet.

Jeg deltog igen i år med på cruiset for 4. år i træk. Normalt plejer jeg at sejle med en på en 44 fods Bravaria, fra Frederikssund, men dette kunne desværre ikke lade sig gøre, da det ikke var muligt at låne den i år. Derfor stod jeg uden hyre plads til åres Cruise. Min tidligere skipper havde fået den ide, at vi skulle sejle i to 606 fra Frederikssund, den var jeg dog ikke helt med på, da jeg fandt det lidt for usikkert at krydse Storebælt i sådan en. Derfor ledte jeg efter et alternativ bl.a. var sejlklubbens drabant 24 Spica inde i billedet, men den krævede tid før den var klar til turen. Det endte med at jeg kunne låne JOUJOU en blå Granada 27 af Heidi og David Ipsen, det var og er jeg meget glad for kunne være en mulighed. Jeg fik fundet en besætningen, som desværre ikke var fra Lynæs. Besætningen bestod af Gustav Duus og Thorbjørn.

Vores tur startede i Juelsminde, hvor vi overtog båden fra Heidi og David der, havde været på ferie og var endt der. Her fra sejlede vi til Bogense om mandagen, hvor vi mødtes med største delen af de resterende både og deltagere. Turen der til var dejlig, den bød på en foran for tværs i fornuftig 6-8 m/s, og let overskyet. Ruten for ugen var på forhånd ikke lagt. Derfor blev den næste destination bestemt om aftenen, ud fra lyst og vejrudsigten. Dagen i Bogense bød på solskin i cockpittet og et par kolde fra kælderen med de andre deltagere og nogle pyntede deres båd med badedyr. Ved 18 tiden lånte vi lidt borde fra Bogense sejlklub og samlede alle til fælles spisning og her besluttede vi at sejle til Kolby Kås for at møde de få både, som ikke var nået til Bogense. Aftenen forsatte med hyggelig snak over en øl eller flere.

Turen til Kolby Kås bød halv vind i 2-5 m/s så det var op med genakeren og så af sted for selvstyrer. Så der var plads til at besætningen kunne tage en ”morfar” på turen og Thorbjørn, som var vant suplybåde og containerskibe og absolut ikke 27 fods sejlbåde, fik smag genakerbomninger og halv kæntring, da tacklinen røg, da vinden øgede, samt til at styre. I Kolby Kås fik vi samlet os sammen på én bro stort set, og vi måtte lave lidt en spektakulær pæleplads tillæg igennem siden. Igen havde vi solskin og sad i bådene og hyggede med de andre besætninger. Det viste sig hurtigt at Kolby Kås er udkants Danmarks aller udkants Danmark og at der ingenting er. Så er det godt 68 unge mennesker kan underholde sig selv. Hen på aftenen samlede vi os på kajen og holdt en fest, hvilket endte ud i at nogle forsatte til Samsø festival og sluttede festen kl. 04:30 om morgen.

Turen til Tunø bød på vind på 0-4 m/s og bagende sol fra en skyfri himmel. Det tog en rum tid at komme frem og jerngenuaen måtte også tages i brug. På turen lå noget af besætningen underdrejet efter Samsø festivalen, som må have været rigtig god, da han kunne sove for motoren og ikke opdagede, at vi afsejlede Kolby Kås. Det var en dejlig tur, hvor vi fulgtes med en Banner 28 racer, hvilket var en udfordring i den lette luft. Vi fik fisket og badet, hvor vi svømmede fra båd til båd. Da vi nåede til Tunø var havnen godt fyldt og jeg var glad for, at båden kun var 27 fod. Hele flåden kom til at ligge sammen, i tre rækker og 6 uden på hinanden. Vejret var for en gang skyld sommerligt så det blev til en forfriskende dukkert i det kolde dansk hav. Om aftenen spillede nogle rundbold med en reserve rorpind, derefter var der hygge i de enkelte cockpit, som endelig blev ét stort, da vi lå så tæt, med fælles sang og guitarspil. Derudover var flere af bådene pyntede med badedyr og led lys.

Dagen efter sejlede vi til Juelsminde og vi sluttede sløjfen. Vi sejlede fra Tunø samlet, da vi var afhængig, af hvornår de yderste tog af sted. Turen var halv vind til foran for tværs i 2-10 m/s. Vi fik sat genakeren hurtigt, og strøg forbi Ballader og L23. Granadaen var flyvende med 7-8 knob, men havde dog svært ved at følge med Banner 28 og X79. Helt igennem en fantastik tur, som jeg sejlede største delen af alene, da besætningen var blevet lidt trætte ovenpå foregående dage.

Efter vi var kommet i havn, blev det efterår med temperaturer derefter og regn. Så det blev til hygge under dæk og cockpitteltet. Om aften væltede vi Juelsminde Sejlklub, efter at de andre sejlerfamilier havde forladt Klubhuset. Her samledes stort set alle besætninger sig og havde en helt igennem hyggelig aften, med live musik, spil og masser af snak om alt fra spiler trim til kæresterne der hjemme. Gustav afmønstrede, om aftenen, for en stund og næste morgen gjorder Thorbjørn ligeså for at sejle med en 806 mod Svendborg.

Om morgen gik turen mod Hou, dog blev flåden splittet op, da nogle måtte sætte kursen hjem af. Da min besætning helt eller delvist var afmønstret tog jeg en singlehand sejlads. Det var endelig også meget hyggeligt, vinden var lige agten ind og et sted mellem 2 og 5 m/s, og solen bagte ned fra en skyfri himmel, så det var på med selvstyreren og på med musik i cockpittet og så nyde turen. Det viste igen at god forberedelse er en god ting, da både fralægningen og tillægningen gik lige efter bogen. De både som var nået til Hou, var super søde til hjælpe med at få lagt til. Da jeg var kommet i havn joinede jeg to andre besætninger, som sad på X79. Vi fik nogle øl og rødvin og det endte med en hyggelig fælles spisning, hvor vi sad 7 mand, og grillede samt spiste om et lille triptrap bord, og det hele endte med at x79eren havde fået lige så meget rødvin som vi havde. Sidst på aftenen endte vi alle sammen på Hou Sejlklubs terrasse, hvor vi sluttede Uge 29 ungdomscruise og vi sidste sejlede hver til sit.

På hjemturen var jeg så heldig at Gustav kom tilbage og hjalp med, og efter lidt forlængelse, grundet dårligt vejr, kom det gode skib JOUJOU hjem til Lynæs mandag aften i uge 30. Generelt har vi haft en rigtigt god tur, og jeg vil igen gerne takke David og Heidi for, at de var villige til at låne mig deres båd. Uden det var jeg ikke kommet til Uge 29 ungdomscruise. Det har været en lidt stor kold tyrker for mig, da gangen fra en 44 fod båd til 27 fod har været lidt stor, da vi har været vant til at holde os lidt for os selv, da en besætning på 44 fod er så stor at, man ikke behøver ”blande” med de andre. Det er man nødt til, når man sejler med en 3 mands besætning. Der udover har det været utroligt positivt at havne og de andre gæste-sejlere, ung som ældre, har taget så godt i mod os, og syntes det var dejligt vi kom og lavede liv i havnene. Bl.a. i Kolby Kås var havnefogeden meget begejstret for vores besøg, lige som de familier som lå der, for der var kommet noget mere liv. Men også i de andre havne, som vi har anløbet på turen, har været man været glade for os.

Hvis du føler dig ung, og vil se med hvad 68 unge mennesker kan finde på af underlige ideer og ulykker så gå ind Uge29ungdomscruise googledrev med følgende link: https://goo.gl/whvUL2 . eller kig på uge29ungdomscriuse Facebook side Uge 29 Ungdomscruise, eller på Instagram (uge29ungdomscruise)

David Corneliussen